Da Nemlig med deres code of conduct sendte ansvaret for chaufførernes elendige løn- og arbejdsvilkår videre i forsyningskæden, var det som udgangspunkt ikke forkert. Juridisk set.
Alligevel oplevede de lynhurtigt, hvordan afstanden mellem succes og shitstorm kan være ubarmhjertig kort.
For alt stritter på de fleste af os, når sådan en historie lander i nyhedsfeedet. Uanset om vi agerer som medarbejder, kunde, samarbejdspartner eller investor i forhold til en given virksomhed, så er vores krav og forventninger til virksomheders adfærd i gang med at ændre sig.
Rå virksomhedsadfærd er blevet taber-adfærd. Vi forventer, at virksomheder, deres ejere og ledere er ordentlige, tager sig af deres medarbejdere, bidrager positivt til samfundet og viser lederskab, når det hele brænder på.
Profit og ikke så meget People og Planet
Og særligt ”sensitive” bliver vi, når virksomheder ikke sætter handling bag deres egne ord.
Som fx når Nemlig skriver, at de tager ansvar og vil være Danmarks mest bæredygtige supermarked, men med stor tydelighed viser, at det er Profit og ikke så meget People og Planet, at forretningsmodellen bygger på.
Men spørgsmålet er, om de mon ved, at ansvarlig og bæredygtig forretning handler om mere end code of conduct og klima?
At netop virksomhedens sociale ansvar – også længere henne i forsyningskæden – har fået endnu større betydning for, hvem vi som forbrugere, medarbejdere, samarbejdspartnere og investorer vil bruge vores tid og penge på?
At bæredygtighed handler om – som minimum – at skabe ligevægt mellem både den økonomiske, miljømæssige og sociale bundlinje?
For det er lige dér i krydsfeltet mellem de 3 bundlinjer, at nøglen til den bæredygtige forretning findes – og det er der god forretning i.
Og så tåler bæredygtighedsstrategien også at komme på forsiden. Gør jeres?