Så blev den anden masterclass i samfundsansvar og bæredygtig forretning skudt i gang. Bogstavligt talt. For med Ruslands invasion i Ukraine bliver vi som mennesker og virksomheder igen inviteret til at nærstudere vores værdier, holdninger og handlinger.
I den første masterclass, som startede op, da coronakrisen krydsede dansk territorium i begyndelsen af 2020, lærte vi, hvordan alt er forbundet. At vi er sårbare. Både som mennesker og virksomheder. Fordi vores pres på planetens grænser skaber vira, der kan sætte verden i stå.
I hvert fald for en stund.
Heldigvis så vi konkurrerende virksomheder gå sammen om at udvikle en vaccine. Andre omstillede deres produktion til visirer og håndsprit, mens andre igen gav huslejehenstand eller betalte deres leverandører før tid, så de kunne overleve.
Der blev handlet og taget ansvar, og vi lærte, at vi med 2 meters afstand kan gøre en forskel. En læring, der er det altoverskyggende tema for den nye masterclass.
For med corona, en accelererende natur- og klimakrise og nu også krig i Europa har business as usual med et ensidigt fokus på profit nemlig endegyldigt mistet sin værdi som forretningsmodel.
Kriserne er eksistentielle, gensidigt forstærkende og vil forandre tilværelsen for os hver især. Sandsynligvis for altid.
Et udskilningsløb er sat i gang
Det gælder selvsagt også virksomheder, deres eksistens og ikke mindst deres lederskab.
For der vil komme et udskilningsløb mellem de virksomheder, som forstår at nytænke deres overordnede formål og at gøre samfundet og dets behov til interessent for deres aktiviteter – og så dem, der ikke gør.
Ja, det er faktisk allerede i gang.
Det er derfor, vi har set medarbejdere forlade en virksomhed som Freshland, der har slået sig op på bæredygtighed udadtil, men slidt deres medarbejdere op med et ikke-bæredygtigt lederskab indadtil. Et lederskab, der er ved at lukke virksomheden pga. konkurs.
Eller omvendt.
Vi ser en hotelkæde som Sinatur Hotel & Konference lykkes med en omfattende bæredygtighedsstrategi, der tiltrækker både nye medarbejdere og kundesegmenter, der kan se sig selv i kædens værdier og vision om at bidrage til noget større.
Eller endnu mere markant.
Det er derfor vi i stigende grad ser virksomheder fravælge samarbejdspartnere og kunder, som ikke tjener virksomhedens formål. Som når bankvirksomheden Merkur offentligt meddeler, at de ikke længere ønsker erhvervskunder, som ikke gavner verden.
I øvrigt en strategi, der har været med til at styrke deres bæredygtige bundlinje og bidraget til det bedste årsregnskab siden 2016.
Den gode nyhed
Virksomheder som Merkur og Sinatur er eksemplarisk casemateriale. Og de gode eksempler bliver hele tiden flere. Også blandt de virksomheder, der sprang første masterclass over, men er hoppet på her i anden omgang
Som fx Bestseller, der fyrede et stort antal medarbejdere og tilbageholdte husleje lige efter pandemiens udbrud. En krisestyring, der gav ridser i omdømmet, men som siden har været med til at sikre dem historisk gode regnskabstal.
De gør nu en mere filantropisk forskel i form af en donation på 100 millioner kr. til Ukraine, mens de ansatte får fri med fuld løn til at hjælpe til. Med god PR og stående applaus på de digitale platforme til følge.
Og det er den gode nyhed. Denne masterclass er for alle virksomheder.
Til gengæld vil udbyttet være forskelligt.
For de, der får maksimalt udbytte af den, er de virksomheder, der forstår, at det er blevet en eksistensbetingelse af gøre en forskel. Ja, det er faktisk ikke længere muligt, ikke at gøre en forskel.
De ved nemlig, at virksomhedens kommercielle succes hænger uløseligt sammen med den verden, de er en del af. At nøglen til at løse virksomhedens og verdens udfordringer, ikke ligger i den værktøjskasse, der blev brugt til at skabe dem, men derimod i modet til forandring og viljen til at gå fra holdning til handling i både formål, forretning og strategi.